Kompetencer

Tilstandsrapporter

Som byggesagkyndige er vi i besiddelse af en bred byggeteknisk og teoretisk baggrund med brancheerfaring gennem mange år og udarbejder tilstandsrapporter under huseftersynsordningen.

Tilstandsrapport er vigtig at forstå

Tilstandsrapporten er et dokument, som udarbejdes ved næsten alle hushandler. Den har til formå at oplyse købere om væsentlige skader eller risiko for skader på huset, og danner grundlaget ved tegning af ejerskifteforsikring. Faktisk kan man sige det er en skadesrapport (eller risiko for skade).

Tilstandsrapporten er ikke en garanti og den har visse begrænsninger. Den omhandler bygningernes tekniske forhold (ikke grund, løsøre, indretning, installationer udenfor bygningen osv.) Småskader der udtrykker sædvanligt slid og ælde eller andre bagateller behøver ikke at blive nævnt.

Samtidig kan den bygningssagkyndige, som laver tilstandsrapporten, ikke opdage skjulte fejl og mangler – hvad enten det er et ødelagt gulv under tæppet, en muggen væg bag sofaen eller at jernbjælken over garageporten er helt rustet væk bag murstenene.

Ejerskifteforsikring

Ejerskifteforsikringen kan i mange tilfælde træde ind og dække de skjulte fejl og mangler, afhængig af forbehold og ønsket dækning når den tegnes. (Den dækker ikke sædvanligt slid og ælde og lignende). Hvis man som huskøber ikke selv er bygningskyndig, er det en god ide at lade en anden byggesagkyndig bedømme det hus, man gerne vil købe. Dette betegnes som købergennemgang.

Som huskøber skal man huske, at alle fejl og mangler der er nævnt i tilstandsrapporten, har været kendte ved købet, og dækkes derved ikke af forsikringen, udbedringen af dette er derfor som hovedregel på huskøbers regning. Er der direkte fejl i beskrivelsen i tilstandsrapporten, eller omfanget af skaden, forkert karakter eller lignende, så skal forsikringen og den der har lavet tilstandsrapporten dække fejlen.

Tilstandsrapportens skala har seks trin:

  1. IB – ingen bemærkninger
  2. K0 – rent kosmetiske skader
  3. K1 – mindre alvorlige skader, som ikke har indflydelse på bygningsdelens funktion
  4. K2 – alvorlige skader, hvor bygningsdelens funktion vil svigte
  5. K3 – kritiske skader, hvor bygningsdelens funktion vil svigte og hvor det kan medføre skader på andre bygningsdele
  6. UN – undersøges nærmere, hvilket betyder at den bygningssagkyndige ikke kan overskue konsekvenserne af en fejl eller mangel.

Skadernes omfang

Der bør være en ordentlig beskrivelse af skadens omfang, selvom der er foretaget en bedømmelse ud fra tilstandsrapportens skala. Det kan være dyrere at få udbedret en K2-skade end en K3-skade.

Er der skader bedømt med UN, er det huskøberens ansvar selv at få undersøgt omfanget af skaden. Skaden kan efterfølgende vise sig at være uden betydning eller ret omkostningsfuld.

Læs mere om tilstandsrapporter her.