Kompetencer
Som byggesagkyndige er vi i besiddelse af en bred byggeteknisk og teoretisk baggrund med brancheerfaring gennem mange år og udarbejder tilstandsrapporter under huseftersynsordningen.
Tilstandsrapport er vigtig at forstå
Tilstandsrapporten er et dokument, som udarbejdes ved næsten alle hushandler. Den har til formå at oplyse købere om væsentlige skader eller risiko for skader på huset, og danner grundlaget ved tegning af ejerskifteforsikring. Faktisk kan man sige det er en skadesrapport (eller risiko for skade).
Tilstandsrapporten er ikke en garanti og den har visse begrænsninger. Den omhandler bygningernes tekniske forhold (ikke grund, løsøre, indretning, installationer udenfor bygningen osv.) Småskader der udtrykker sædvanligt slid og ælde eller andre bagateller behøver ikke at blive nævnt.
Samtidig kan den bygningssagkyndige, som laver tilstandsrapporten, ikke opdage skjulte fejl og mangler – hvad enten det er et ødelagt gulv under tæppet, en muggen væg bag sofaen eller at jernbjælken over garageporten er helt rustet væk bag murstenene.
Ejerskifteforsikring
Ejerskifteforsikringen kan i mange tilfælde træde ind og dække de skjulte fejl og mangler, afhængig af forbehold og ønsket dækning når den tegnes. (Den dækker ikke sædvanligt slid og ælde og lignende). Hvis man som huskøber ikke selv er bygningskyndig, er det en god ide at lade en anden byggesagkyndig bedømme det hus, man gerne vil købe. Dette betegnes som købergennemgang.
Som huskøber skal man huske, at alle fejl og mangler der er nævnt i tilstandsrapporten, har været kendte ved købet, og dækkes derved ikke af forsikringen, udbedringen af dette er derfor som hovedregel på huskøbers regning. Er der direkte fejl i beskrivelsen i tilstandsrapporten, eller omfanget af skaden, forkert karakter eller lignende, så skal forsikringen og den der har lavet tilstandsrapporten dække fejlen.
SÅDAN FUNGERER VURDERINGSSYSTEMET
Hver konstateret skade under gennemgangen får en vurdering, der viser, hvor alvorlig skaden er. Skadens alvor
vurderes ud fra, hvor store konsekvenser den kan have for bygningsdelen, og hvor akut det er at få den udbedret.
I tilstandsrapporten kan du læse om følgende typer af skader:
Kritiske skader
Skader ved bygningsdelen, som allerede har medført eller vil medføre, at bygningsdelens funktion
svigter på kort sigt. Dette svigt kan medføre eller kan allerede have medført skader på andre
bygningsdele.
Alvorlige skader
Skader ved bygningsdelen, som vil medføre, at bygningsdelens funktion svigter på længere sigt.
Dette svigt kan medføre skader på andre bygningsdele.
Mindre alvorlige skader
Skader, som ikke har nogen indflydelse på bygningsdelens eller bygningens funktion.
Mulige skader
Forhold ved bygningsdelen, som bør undersøges for at afklare, om det er en skade. Det kan være en
kritisk eller en alvorlig skade. Derfor bør du afklare den mulige skades omfang og konsekvenser. Hvis
Kort sigt er, når den bygningssagkyndige ud fra sin indsigt og erfaring skønner, at skaden udvikler sig negativt
indenfor en periode på op til cirka 2 år. Det kan være meget individuelt, hvordan en skade udvikler sig. Det kan
være væsentligt hurtigere end 2 år. Det er også muligt, at den negative udvikling allerede er begyndt.
Skadernes omfang
Der bør være en ordentlig beskrivelse af skadens omfang, selvom der er foretaget en bedømmelse ud fra tilstandsrapportens skala. Det kan være dyrere at få udbedret en K2-skade end en K3-skade.
Er der skader bedømt med UN, er det huskøberens ansvar selv at få undersøgt omfanget af skaden. Skaden kan efterfølgende vise sig at være uden betydning eller ret omkostningsfuld.